Nyt fra KL  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏  ͏
      Logo
 
(Vi anbefaler, at nyhedsbrevet åbnes i en webbrowser, da formateringen kan være anderledes i Outlook)
 
 

Fælles Faglige Begreber – Børn & Unge

Sidste nyhedsbrev - December 2025
 
 
 
Kære Læser
 
Ligesom året går på hæld, er også FFB-B&U-projektet ved at nå sin afslutning som udviklingsprojekt i KL. Fra årsskiftet overtager KOMBIT driften af de fælles faglige standardbegreber og den videre implementering heraf. KOMBIT drifter allerede bl.a. FFB på voksenområdet, så alt er i erfarne hænder. Dette bliver derfor det sidste nyhedsbrev fra os i KL. Der skal derfor lyde en stor tak til alle, der har været med til at udvikle, kvalificere og teste FFB-B&U over de seneste 4½ år.
 
/static/templates/kl2_standard/no_image.png
 
  Overdragelse til KOMBIT
Den 1. januar 2026 overdrages den løbende forvaltning af FFB-B&U til KOMBIT, herunder versionering og publicering af kataloger og koordinering med kommuner og leverandører. For kommunerne betyder det én indgang til faglige og tekniske spørgsmål og support – i samme opsætning som på voksenområdet. I kan derfor fremover finde materialerne, information og nyheder om FFB-B&U via KOMBITs hjemmeside.
 
Jesper Ulm Jessen, produktchef i KOMBIT, bliver ansvarlig for vedligeholdelsen. I kan kontakte Jesper på juj@kombit.dk.
Kombits hjemmeside
 
 
FFB-julegave på vej til alle kommuner
Vi er nået dertil, hvor det fælles udviklingsarbejde er færdigt, og det er jeres tur i kommunerne til at implementere og tage FFB-B&U i anvendelse. Derfor vil I i løbet af de kommende uger modtage et lille ”start-kit” med kataloger og guide med ønske om en god jul. Vi håber, at I vil tage godt imod det og dele med jeres kollegaer, så alle kan begynde at drage nytte af FFB-B&U i jeres faglige praksis. For interesserede er det fortsat muligt at tilkøbe e-læring via Komponent: Fælles Faglige Begreber - Børn og unge | Komponent
 
 
Indberetningskrav og anvendelse af FFB-B&U
Med materialerne kan I bl.a. se, hvordan FFB-B&U er tænkt ind i et børne- og ungeforløb. Temaerne bruges til at beskrive barnets/den unges behov fra den tidlige screening, gennem afdækning eller børnefaglig undersøgelse, til afgørelse, leverance og efterfølgende opfølgninger. Undervejs er det jf. Databekendtgørelsen obligatorisk at indberette temaer ved underretninger og afgørelse om støttende indsatser eller anbringelse. Indberetningen er frivillig fra juli 2026 og obligatorisk fra 1. januar 2027.
 
 
  Hold øje med forskningsprojektet Improving data on at-risk children
Vive fik i starten af året støtte af Trygfonden til forskningsprojektet ”Improving data on at-risk children”. Projektet adresserer den udfordring på det sociale børn- og ungeområde, at der mangler systematiske data, som kan vise, hvilke indsatser der bedst virker for forskellige udsatte børn og unge. Projektet undersøger kort fortalt, om FFB-B&U bidrager med mere pålidelig, valid og faglig relevant viden om udsatte børn og unge. Forskningen baserer sig på dataindsamling blandt de frontlinjeledere og sagsbehandlere, som er tæt på de udsatte børn, og som skal bruge FFB-B&U. Interesserede kan følge med og læse mere her: Forskere samler viden om, hvordan data kan understøtte indsatser til udsatte børn - vive.dk
 
 
 Tak for denne gang
Til sidst er der bare at sige tak til alle, der har bidraget og fulgt projektet gennem årene. Vi fortsætter arbejdet med at dataunderstøtte og digitalisere området, hvor det giver mening og værdi - i samarbejde med kommuner, styrelser, ministerier og andre centrale aktører på det sociale børn og ungeområde.  
 
God jul til jer alle! 
Mie Bjerre
Projektleder
Telefon: +45 3370 3015
 
 
 
 
Gitte Duelund
Programchef
Telefon: +45 3370 3928
Mail: gdj@kl.dk
Lasse Lukas Bay
Konsulent 
Telefon: +45 3370 3217
Mail: laba@kl.dk